Varmepumpepulje 2026: Få op til 27.000 kr. i tilskud til varmepumpe

Skrevet af

den

i kategorien

Illustrationsbillede af en varmepumpe monteret på et dansk hus

Vil du udskifte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe? Så er der god grund til at handle nu. Energistyrelsens varmepumpepulje er netop blevet tilført 200 millioner kroner i ekstra midler, så flere boligejere kan søge tilskud. Men puljen fordeles efter først til mølle, og midlerne plejer at blive opbrugt hurtigt.

I denne artikel får du overblik over, hvor meget du kan få i tilskud, hvilke krav der stilles, og hvorfor det er afgørende at have et konkret tilbud klar, inden du søger.

Varmepumpeprisen ligger typisk på 90.000-140.000 kr. monteret for en luft til vand-løsning, så tilskuddet på 27.000 kr. dækker en stor del af regningen, hvis du når at søge i tide. Se aktuel varmepumpe pris og tilbud fra installatører, før du søger.

Hvor meget kan du få i tilskud?

Du kan søge om 27.000 kr. i tilskud, hvis du skifter til en af disse to typer varmepumpe:

  • Luft til vand varmepumpe
  • Væske til vand varmepumpe (jordvarme)

Tilskuddet er ens for begge typer i 2026. Puljen er åben, indtil pengene er brugt, eller senest til og med 30. november 2026. Ansøgninger behandles i den rækkefølge, de kommer ind, så jo længere du venter, jo større er risikoen for, at puljen lukker, før du har nået at søge.

Sådan søger du, og hvorfor et konkret tilbud er afgørende

Ansøgningen foregår digitalt hos Energistyrelsen via SparEnergi.dk. For at kunne gennemføre en gyldig ansøgning skal du kunne dokumentere dit projekt, og det kræver et konkret tilbud fra en autoriseret installatør. Tilbuddet skal blandt andet vise, hvilken varmepumpe der er tale om, og at den lever op til Energistyrelsens krav om energimærkning og effektfaktor.

Med andre ord: uden et tilbud i hånden kan du ikke søge. Du må gerne indhente tilbud og få rådgivning hos flere installatører, før du søger. Det eneste, du ikke må, er at underskrive en bindende aftale eller sætte arbejdet i gang, før du har fået tilsagn om tilskud fra Energistyrelsen. Gør du det i forkert rækkefølge, risikerer du at miste tilskuddet helt.

Læs mere og ansøg hos SparEnergi.dk

Få gratis tilbud på varmepumpe, før du søger

Da et konkret tilbud er en forudsætning for at kunne søge tilskud, er det smartaste første skridt at sammenligne tilbud fra flere installatører, i stedet for kun at kontakte én. Du kan få 3 gratis og uforpligtende tilbud på varmepumpe fra kvalificerede installatører i dit område. Det tager få minutter, og du er ikke forpligtet til at vælge nogen af tilbuddene.

Fordelene ved at indhente flere tilbud, frem for kun ét, er:

  • Du får et realistisk prisoverblik og undgår at betale for meget
  • Du kan sammenligne løsninger og finde den varmepumpe, der passer bedst til dit hus
  • Du får samtidig den dokumentation, som skal bruges i selve tilskudsansøgningen
  • Det er gratis og uforpligtende, så du binder dig ikke til noget, før du selv vælger det

Andre gode grunde til at skifte til varmepumpe

Ud over tilskuddet er der flere fordele ved at skifte fra olie eller gas til en varmepumpe:

  • Lavere og mere stabil varmeregning
  • Mindre afhængighed af olie- og gaspriser
  • Bedre energimærke og potentielt højere boligværdi
  • Markant lavere CO2-udledning. Ifølge en analyse fra EU-Kommissionens Joint Research Centre kan CO2-udledningen reduceres med op til 84 %, når et gasfyr skiftes ud med en varmepumpe.

Hvor stor besparelsen bliver for dig, afhænger af boligens stand og dit nuværende varmeanlæg.

Ofte stillede spørgsmål om varmepumpepuljen

Hvor meget kan jeg få i tilskud til varmepumpe i 2026?
Du kan få 27.000 kr. i tilskud til både luft til vand varmepumper og jordvarme (væske til vand).

Skal jeg have et tilbud, før jeg kan søge?
Ja. Du skal bruge et konkret tilbud fra en autoriseret installatør for at dokumentere dit projekt i ansøgningen. Du må gerne indhente tilbud, før du søger, men du må ikke skrive under på en bindende aftale, før du har fået tilsagn om tilskud.

Hvornår lukker varmepumpepuljen i 2026?
Puljen lukker, når midlerne er brugt, eller senest 30. november 2026. Ansøgninger behandles efter først til mølle-princippet.

Kan jeg søge tilskud til et sommerhus?
Nej. Puljen er målrettet helårsboliger, der er registreret som sådan i BBR.


Klar til at komme i gang? Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på varmepumpe her og få både prisoverblik og dokumentation til din ansøgning på plads samtidig.